Voltigering – fup eller fakta

Logo_Volti

Fakta

  • I gruppevoltigering får man et helt unik kammeratskab.
  • Sikkerhed i voltigering prioriteres meget højt.
  • Voltigeringsheste elsker at gå voltigering, da de er udvalgt specielt til sporten med baggrund i deres psyke og deres gode fysiske form. De får desuden masser af opmærksomhed fra deres longefører og voltigører.
  • Ved voltigering træner man sin styrke, koordination, kreativitet, balance og smidighed.
  • Man øver på træhest, så hesten ikke bruges unødigt.

Fup

En voltigeringshest går voltigering hver dag – nej
– Den går voltigering 1-2 gange om ugen, og rider derudover dressur og skovture mm, som almindelige rideheste.

En voltigeringshest går spændt ind i indspændingerne et helt træningspas ad gangen – nej
– En voltigeringshest får pauser fra indspændingerne undervejs i træningen. Indspændingerne hjælper hesten, når den har udøvere på ryggen til at gå korrekt, dvs at den bærer sig korrekt med løftet ryg og derved undgår skader.
Hesten går desuden i forskellige indstillinger i indspændinger, så musklerne bruges forskelligt, og man derved undgår for meget muskelsyrer.

En voltigeringshest går altid på den samme volti – nej
– Den både opvarmes og afvarmes på begge volter og som regel voltigeres der på begge volter i løbet af et træningspas.

Voltigering er farligt fordi udøverne ikke bruger ridehjelm – nej
– Følgende årsager gør at ridehjelm ikke benyttes i voltigering.

  • Udøverne kan slå hovederne sammen og derved skade hinanden med skyggerne på hjelmene.
  • Hvis der gribes fat i hjelmens remme (hage) under gymnastiske øvelser, kan udøverne i værste falde blive kvalt eller brække nakken.

Se mere på www.rideforbund.dk for mere viden om voltigering.